Ømhed i achillessenen

Af: Klinikteamet

Ømhed, irritation eller smerter i achillessenen er en meget almindelig problematik for løbere, fodboldspillere og atletikudøvere, der enten træner meget eller har mange afsæt og spring.

Symptomer på en øm akillessene

En gentagen belastning af lægmuskelen, kombineret med manglende styrke eller restitution kan give overbelastning i læggen, som igen kan resultere i smerter i achillessenen. Smerterne kan variere fra at ligge direkte på achillessenen, på knoglen eller på den ene eller anden side af achillesenen. Smertens placering afhænger blandt andet af, hvorledes du har belastet foden, og af hvilken bevægelse der udløser belastningen.

Årsagen til achillesseneskader

Irriteret achillessenen (akillessene)I mange tilfælde kan en pause give bedring, men pausen fjerner dog sjældent årsagen til, at du er øm eller har smerter omkring din achillessenen. Hvis du skal have bugt med din achillescenesskade bør hele kroppen tjekkes. Irritationen eller smerterne i  achillessenen er ofte et tegn på, at du bevæger dig forkert over et eller flere led, og årsagen til dette bør klarlægges og behandles, før du kan træne videre Achillessenebetændelse kan ikke løbes væk, og det er yderst vigtigt at respektere smerterne. Det er kroppens tegn på at der er noget galt, og ignorerer du advarslerne, kan det blive en kronisk skade. Er dette tilfældet, kan det vare op til 9-12 måneder før vævet heler op og bliver klar til belastning igen.

Hvis du er blevet undersøgt, og årsagen til din ømme achillessene ikke ligger i manglende fleksibilitet, kan uhensigtsmæssige løbesko også have en lille finger med i spillet. Har du for nylig skiftet løbesko fra den ene type til den anden, kan det ændre minimalt i den belastning læggen udsættes for. Dette kan give irritation, hvilket kan udløse achillessenebetændelse. Har du samtidig skiftet underlaget, du løber på, kan de hårde stød fra eksempelvis asfalt også spille en rolle.

Gode råd til at undgå kronisk achillessenebetændelse

Når du træner bør du altid lægge mærke til, om du efter en løbetur bliver øm dagen efter. Gør du det, har du nok været oppe omkring grænsen for vævets tolerance. Giv dig og dine muskler en eller to dages pause, og gentag herefter samme træningspas, indtil du ikke længere bliver øm af det. Du kan også prøve at gå ned i enten tempo, distance eller antal træningspas.

Behandling af tilbagevendende ømhed i achillessenen

For at fremme helingen/restituionen kan du også ise det ømme sted 10-15 min. Massage af lægmusklen og grundig udstrækning før og efter en træning er også en god idé. Anvend nogle sko der støtter op omkring der, hvor din fod er svag, eller få evt. lavet nogle indlægssåler, der passer præcis til dine fødder.

Hvis ikke der lyttes til kroppen, og du fortsætter med at belaste Achillessenen over en periode, hvor du har mange smerter, kan du ende med en sprængt achillessene.

Betændt eller beskadiget senevæv tager 9-12 mdr at komme sig, så det er en langvarrig process, hvis du først har fået en betændt eller sprængt achillessene.

Her kan du se, hvordan du genoptræner eller styrker en irriterret eller øm achillessene:

Fysioterapeutisk hjælp til genoptræning

Har du brug for professionel hjælp fra vores fysioterapeuter til at genoptræne en øm achillessene, så kontakt os eller bestil tid med det samme.

Du kan også læse mere om dine muligheder for genoptræning

Rådgivning om skader i akillesenen

Har en ømhed eller smerter i achillessenen, kan du med fordel udfylde vores online skadeformular, og så matcher vi dig med den helt rigtige behandler. Ud fra din beskrivelse henviser vi dig til en ekspert i nærheden af dig. Vi samarbejder med fysioterapeuter, massører og osteopater over hele landet.

Behandling for øm akillesene hos Klinik

Hos Klinik har vi en helt særlig tilgang. Vi arbejder altid målrettet på at finde årsagen til dét, der udløser smerten. Når vi finder årsagen, kan vi behandle den og hurtigere få dig på benene igen. Alle vores behandlere har indgående kendskab til hinandens evner og kompetencer, og vi ved, at vi kan komme skaderne til livs ved lige netop at bruge hinanden. Hos os er løsningen for vores (tit meget komplekse) klienter ikke alene den enkelte behandlers kompetencer men hele teamets. Med andre ord mener vi, at vi skaber de bedste resultater  ved at løfte i flok. Vi oplever derfor også tit, at vi kan hjælpe med at forløse skader og smerter, som andre har opgivet.

Svære eller meget komplekse skader i achillesenen kræver oftest et tværfagligt behandlingsforløb mellem fysioterapiosteopati, og akupunktur.