Restitution – en vigtig del af træningen

Af: fysioterapeut og osteopat Eivind Møller

Hvorfor er restitution så vigtig i vores træning?

10 tegn på at du har brug for en hviledag

Restitution og hvile efter træning har essentiel betydning for en optimal træningstilgang.
Hvis du blot træner løs i en for lang periode uden hensyntagen til din krops ressourcer eller uden fokus på restitution, risikerer du i stedet at nedbryde din krop fremfor at opbygge den.

Risikoen for at komme i overtræning eller få en overbelastningsskade er væsentligt forhøjet i sådan en situation.

Er du på vej i overtræning, kan de første tegn være påvirkning af din søvnrytme og dit energiniveau. Du vil typisk opleve, at du er mere uoplagt og træt, at du har mere behov for at sove men sover samtidig dårligt eller meget uroligt.
Respekterer du ikke de første faresignaler stiger risikoen yderligere for, at dit immunsystem heller ikke kan følge med mere, og chancen for at du bliver syg eller udbrændt er øget

Hvem overtræner?

Overtræner jeg, eller er det kun forbeholdt eliteudøvere?

Det korte svar er nej! Overtræningsproblemet ses ikke kun hos elite idrætsudøvere med høj træningsmængde, faktisk er problemet mere udbredt blandt motionister med høj træningsmængde, der både skal jonglere høje træningsambitioner med arbejde og familieliv.

Trænger du til restitution? Test dig selv!

Kan du nikke genkendende til tre eller flere af de 10 nedenstående tegn, bør du overveje restitution i form af lette træningspas eller et par hviledagedage.

  1. Vægten: Du har tabt dig tydeligt siden igår. En vægtnedgang på bare to procent fra den ene dag til den anden, kan tyde på væskemangel.
  2. Hvilepulsen: din hvilepuls er steget.
  3. Søvn: Du får ikke sovet nok eller godt nok.
  4. Morgenurinen: dit første besøg på toilettet om morgen og dit tis er mørkegult. Det kan være tegn på væskemangel,
  5. Energiniveau: Oplever du at du generelt har nedsat energiniveau og ikke kan relatere det til noget der skulle være årsag til dette.
  6. Humør: er du uforklarligt tvær, irriteret eller sur, kan det også være et tegn på at du presser systemet for hårdt
  7. Sygdom: Er du ofte småsyg og kan du ikke rigtig komme af med sygdommen.
  8. Smerter og skader: Er du overdrevet øm eller bliver ofte småskadet efter træning kan det også være tegn på at muskler, sener m.m. er overbelastede
  9. Præstation: din præstation til træning eller i konkurrence er ikke som forventet.
  10. Iltning af blodet: Test din iltprocent, den skal være over 95%

Resultat

  • 0-1 Grønt lys: du er klar til at træne hårdt
  • 2-4 Pas på: Du kan træne hårdt, hvis dit program kræver det, men skær ned på mængden, intenstiteten eller andet hvis det føltes for hårdt. Tag istedet et lettere træningspas.
  • 5-6 Advarsel: Du bevæger dig ind i den farlige zone.
  • 7-10 Fare: du behøver nogle fridage, fra et par dage til evt. en uge. Bliver det ikke bedre, bør du besøge din læge.

Er skaden sket

Har overtræning resulteret i ømhed og skader, så tag en hviledag fra din træning og bestil en tid hos os, så du igen kan komme tilbage på det sunde træningsspor.

Rådgivning om skader

Er du i tvivl om du har brug for restitution eller om du har en reel skade, kan du helt uforpligtende udfylde vores online skadeformular, og så matcher vi dig med den helt rigtige behandler. Ud fra din beskrivelse henviser vi dig til en ekspert i nærheden af dig. Vi samarbejder med fysioterapeuter, massører og osteopater over hele landet.

Behandling hos Klinik

Hos Klinik har vi en helt særlig tilgang. Vi arbejder altid målrettet på at finde årsagen til dét, der udløser smerten. Når vi finder årsagen, kan vi behandle den og hurtigere få dig på benene igen. Alle vores behandlere har indgående kendskab til hinandens evner og kompetencer, og vi ved, at vi kan komme skaderne til livs ved lige netop at bruge hinanden. Hos os er løsningen for vores (tit meget komplekse) klienter ikke alene den enkelte behandlers kompetencer men hele teamets. Med andre ord mener vi, at vi skaber de bedste resultater  ved at løfte i flok. Vi oplever derfor også tit, at vi kan hjælpe med at forløse skader og smerter, som andre har opgivet.

Svære eller meget komplekse skader kræver oftest et tværfagligt behandlingsforløb mellem fysioterapiosteopatimassage og akupunktur.