Undgå træthedsbrud

Af: Osteopat & fysioterapeut Eivind Møller

Skader er desværre en over-hængende risiko for os løbere, uanset hvor dygtigt vi griber træningen an. ”Barfodsbølgen” har bragt meget godt med sig, men også en stigende tendens til fodrelaterede skader.

Løb er på kort tid blevet danskernes foretrukne motionsform. Det anslås at hele 31% af danskerne løber regelmæssigt, hvilket svarer til intet mindre end 1,8 millioner danskere. Ca. halvdelen, altså i omegnen af 900.000 danskere, løber ind i en løbeskade mindst én gang om året. simpelthen fordi, at vi løbere ikke er gode nok til at lytte til kroppen og afbalancere forholdet imellem træning og restitution.

Kroppen akkumulerer træningsbelastningen. Det vil sige, at den belastning du udsætter kroppen for, ”opbevares” i vævet i et stykke tid, indtil du er fuldt ud restitueret igen. Glemmer du at give kroppen de passende pauser og restitution, eller går du for hårdt til værks, kan man billedligt sammenligne det med, når man putter en sten i en flaske, og ryster flasken. Desto mere intenst man ryster flasken, eller jo større, eller jo flere sten man putter i, desto hurtigere og voldsommere vil bunden gå ud af flasken. ryster vi flasken blot én gang eller to gange om dagen, vil der gå meget lang tid, før flasken går i stykker, hvis den overhovedet gør det.

Kortfattet kan man sige, at muligheden for at pådrage sig feks. et træthedsbrud, eller enhver form for anden skade, er lig med forholdet mellem træning og restitution.

En af de skader som en del løbere slås med, er træthedsbrud. Ca. 4-5 % af alle aktive løbere oplever at rende ind i et træthedsbrud, svarende til ca. 75.000 danskere hvert år.

Har jeg et træthedsbrud?

Træthedsbrud er svære at diagnosticere, da de ikke umiddelbart kan ses på røntgenbilleder. Men i praksis skal du være opmærksom på, at der kan være noget galt, hvis du får smerter, som ikke vil gå væk, eller forværres under løb. De fleste kender fornemmelsen af at kunne løbe en smerte væk, eller at løbe sig varm – det kan man ikke med et træthedsbrud!

Et træthedsbrud er et brud på knoglen, og skal derfor behandles som et sådan. Det betyder, at man skal respektere knoglevævets almindelige helingstid, som ligger på 4-8 uger, alt efter graden af skaden og placeringen af bruddet. Ved træthedsbrud kan langt de fleste komme sig ved blot at aflaste området. Man kan sagtens fortsætte med at holde formen ved lige, med aktiviteter som ikke belaster bruddet direkte. svømning er en ofte anvendt alternativ træningsform. Man kan også med fordel bruge perioden på at styrke andre områder af kroppen, som for eksempel kernemuskulaturen. opstart på løb skal selvsagt ske forsigtigt og med opmærksomhed på området, hvor bruddet har været.

Den ufravigelige tyngdekraft

En af tidens helt store løbetrends er tendensen til, at flere og flere løber i mere minimalistiske sko – de såkaldte natural running sko. Begreber som natural running, barfodsløb, pose running, zero drop sko mv. er blevet almindelige gloser for den danske motionsløber.

Overordnet set går den nye trend i retning af en løbestil, der sætter større krav til løberens teknik. Løbeskoene skal være mere ”frie” og fleksible og med mindre støddæmpning, fremfor den tidligere frem- herskende ide om, at en løbesko skulle give støtte, stabilitet og støddæmpning og at løb bare var at sætte det ene ben foran det andet, og ikke krævede tekniktræning.

Overordnet set, er der mange rigtig fornuftige aspekter i den nye frie løbetrend. Men som i så mange andre aspekter af livet, er der nogle fundamentale regler, der sætter rammerne for en idés udførelse.

I løberens tilfælde, er der en ufravigelig kraft, som vi altid slås med: tyngdekraften. Uanset hvor god en løbeteknik vi har, og hvilken løbesko vi løber i, så er vi altid i et evigt slagsmål med tyngdekraften. Ved at ændre løbestilen flytter vi blot belastningen fra et sted i kroppen til et andet – kraften forsvinder ikke bare.

Forskning med fokus på vores forfædre

Der er igennem mange år blevet forsket i løbeskader og udviklet utallige løbesko, der er lige så forskellige som vi er løbere. Det er sko til den lette løber, den tunge, den hurtige, den overpronerende osv. Alt sammen, for at forebygge skader og for at øge komforten for løberen, ud fra de tanker og teorier, der har været herskende fra motionsløbets spæde fødsel i 1970’erne.

Der er i de seneste år forsket meget i det relativt høje antal skader, der er blandt løbere. fokus har været på, hvordan vi løb dengang vi ikke havde avancerede løbesko på fødderne. Derfor er fokus flyttet mod den frie og flade sko med væsentligt mindre hælspring (højdeforskel mellem hæl og forfod), og med en bedre fornemmelse af underlaget. Ændringer, der fordrer en mere for- og mellemfodsbaseret løbestil. Det ændrer dog ikke ved, at vi stadig skal slås med tyngdekraften.

Ved hællanding belastes knæ og skinneben kraftigt. Med en mere naturlig og effektiv løbestil bliver vi bedre i stand til at absorbere belastningen biomekanisk, hvis vi formår at lande korrekt, med foden tæt inden under kroppen, og med en landing på midt-/forfod. Men belastning forsvinder ikke, den flyttes bare fra knæ og skinneben og ned i fod og ankel.

Derfor oplever vi i dagligdagen som be- handlere også en øget tendens til forfods- problemer, og herunder træthedsbrud, hos folk der er begyndt at løbe på forfoden, eller i natural running sko.

Kræver træning og tilvænning

er du f.eks. en klassisk hællander, og er du måske en tung een af slagsen, har du behov for stødabsorbering. Du kan selvfølgelig tillære dig en mere effektiv løbeteknik, som i teorien er mere hensigtsmæssig, og giver mere fart. Men det er noget, der skal læres og mestres, ligesom når vi i alle andre situationer skal tillære os nye færdigheder – det kræver fokuseret træning.

Har du fysiske udfordringer, eller mangler du tid og lyst til at tillære dig evnen til at løbe på en anden måde, så er den klassiske sko, og den måde du nu engang vælger at løbe på, måske et bedre valg, fremfor en løbestil, der stiller større krav til dig og din teknik.

Uanset din løbestil eller sko,
så gælder det altid for dig som løber, først og fremmest om at vælge den sko og den løbestil du har det bedst med, frem
for at lade nye trends og ideer styre dig. Vær opmærksom og reflekterende, men vurder altid i forhold til din egen situation. Til allersidst, og vigtigst: husk at lytte efter kroppens signaler, så skal du nok undgå trætheds- brud!

Ovenstående artikel er bragt i sin originale form i løberens  forårs magasin 2013, hent dette på www.loberen.dk  Hent original artikel HER

Rådgivning om skader

Har du en tilbagevendende sportsskade eller løbeskade, kan du beskrive dit problem i vores online skadeformular, og så matcher vi dig med den helt rigtige behandler. Ud fra din beskrivelse henviser vi dig til en ekspert i nærheden af dig. Vi  samarbejder med kompetente fysioterapeuter, osteopater, massører og kiropraktorer over hele landet.

Behandling hos Klinik

Hos Klinik har vi en helt særlig tilgang. Vi arbejder altid målrettet på at finde årsagen til dét, der udløser smerten. Når vi finder årsagen, kan vi behandle den og hurtigere få dig på benene igen. Alle vores behandlere har indgående kendskab til hinandens evner og kompetencer, og vi ved, at vi kan komme skaderne til livs ved lige netop at bruge hinanden. Hos os er løsningen for vores (tit meget komplekse) klienter ikke alene den enkelte behandlers kompetencer men hele teamets. Med andre ord mener vi, at vi skaber de bedste resultater  ved at løfte i flok. Vi oplever derfor også tit, at vi kan hjælpe med at forløse skader og smerter, som andre har opgivet.

Svære eller meget komplekse skader kræver oftest et tværfagligt behandlingsforløb mellem fysioterapiosteopatimassage og akupunktur.