I arbejdet tæt med mennesker, er relationen og forventningsafstemning meget vigtigt for at nå dine mål og skabe resultater. Når jeg er i interaktion med patienter, er jeg meget nærværende og møder dig hvor du er lige nu, samt lytter til din historie. Jeg er af den overbevisning, at balancen mellem kroppen og psyken er vejen frem til en sundere enhed. Derfor tager jeg udgangspunkt i ’hele mennesket’, hvor jeg gennem samtale, kropsundersøgelse og klinisk ræsonnering vil søge at finde frem til årsagen til problemet.
Jeg brænder for at hjælpe og vejlede mine kunder til en bedre hverdag, bl.a. ved hjælp af manuelle teknikker, genoptræning af kroppens muskler, udspænding, kropsbevidsthed, åndedrætsterapi, fysio-yoga, holdtræning mm.
Jeg har selv været aktiv fitnessatlet på elite niveau, hvor jeg har presset kroppen til det yderste. På nuværende tidspunkt er jeg aktiv soldat i Hjemmeværnet, som er en del af det danske Forsvar. Jeg træner meget varieret både fysisk, mentalt, taktisk og teknisk for at være så alsidig og stærk som muligt, primært vha. Militær Fysisk Træning, styrketræning, selvforsvarsstilen Krav maga og yoga.
2018- : Fysioterapeut, Klinik
2018: Mulligan Concept kursus – Lower Quadrant (B)
2018: SuperSole kursus 1
2018: Fysio-yoga instruktør
2018: Kundalini yoga lærer, Nada Yoga School, Rishikesh, Indien
2014-2018: Professionsbachelor i fysioterapi, Professionshøjskolen Metropol
2013- : Funktionel træning + spinningsinstruktør, FOA IF
2013-2017: Livredder Frederiksberg svømmehal
2012-2014: Personlig træner og holdinstruktør, SATS og Fitnessworld
2011-2012: Personlig træner og fitnessinstruktør uddannelse
2010: Hærens basisuddannelse – Værnepligt