fbpx

Rytterfysioterapi

Rytterfysioterapi i København

Rytterfysioterapi er for dig, der gerne vil optimere samspillet mellem dig og din hest for at forbedre din præstation. Ligeledes er det for dig, der gerne vil minimere risikoen for skader hos din hest. Bestil tid i dag og bliv en bedre rytter.

Som rytter er man en integreret del af hestens bevægelser under ridning. Rytterens bevægelser og signaler på hesten – bevidste og ubevidste – påvirker hestens måde at bevæge sig på under ridningen. Det er derfor vigtigt at have fokus på sig selv som rytter uanset hvilken hesterace, disciplin og hvilket niveau man rider på. Gennem specifik behandling og træning kan rytteren fremme hestens præstationer samt minimere risikoen for skader hos hesten.

Mange ryttere oplever udfordringer i samspillet mellem sig selv og deres hest. De fleste ryttere har fokus på at få tjekket deres hest efter af en dyrlæge eller anden behandler, samt at få rideundervisning, hvis de oplever disse udfordringer.

Imidlertid påvirker rytterens asymmetrier, funktionsbegrænsninger, balance, spændinger, angst, skader og smerter hestens måde at bevæge sig på under ridningen. Derfor er det også vigtigt at have fokus på sig selv som rytter og den måde man indvirker på hesten – lige meget hvilken hesterace og disciplin man rider, samt hvilket niveau man rider på.

Hvad er en rytterfysioterapi?

Rytterfysioterapi foregår uden hest og består af en række undersøgelser, der har til formål at afdække dine ridemæssige styrker og udfordringer. Analysen tager udgangspunkt i det, du fortæller om din ridning, hvad undersøgelsen viser og dine mål for din ridning uanset niveau. På den måde opstilles et specifikt og målrettet ryttertræningsforløb til dig.

Rytteranalysen omfatter desuden rådgivning om, hvordan du kommer videre med din træning og ridning, herunder hvordan du opnår den mest optimale indvirkning på din hest og hvilke øvelser der er gode for netop dig.

Gør noget godt for dig selv – og ikke mindst din hest – og bestil en tid til et tjek af dig selv allerede nu!

Kontakt os eller bestil tid til en rytterfysioterapeutisk undersøgelse

Du kan bestille tid til en rytteranalyse på vores afdeling på Østerbro online, eller du kan ringe til os på 38882500 Der er gratis parkering lige ved døren.

Rådgivning om rytterfysioterapi

Vil du optimere din ridning, og/eller har du spørgsmål angående fysioterapi til ryttere – så tøv ikke med at kontakte vores fysioterapeut Stine Holmgaard Christensen, som laver rytteranalyser og målrettet ryttertræning hos Klinik på stine@klinik.dk. Stine har stor erfaring som rideunderviser, hestetræner samt som konkurrencerytter på nationalt og internationalt plan.

Gør noget godt for dig selv – og ikke mindst din hest – og kom i gang med et målrettet forløb med det samme!