fbpx
APV-hvor-ofte

APV: Hvor ofte skal I lave en arbejdspladsvurdering?

Af: Eivind Møller – opdatere 21. november 2023

Som arbejdsgiver er du forpligtet til at lave en arbejdspladsvurdering hvert 3 år, hvor du undersøger arbejdsmiljøet i virksomheden. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal forholde dig til antallet af medarbejdere og det løbende APV-arbejde.

I denne artikel hjælper vi dig med at forstå, hvordan små og store virksomheder kan tage del i den løbende proces med at forebygge arbejdsmiljøproblemer.

Denne video er et eksempel på gode ergonomiske øvelser på arbejdspladsen, hvis du fx døjer med ømhed i lænd og ryg. (Bloggen fortsætter under videoen)

Hvad er en arbejdspladsvurdering?

En arbejdspladsvurdering, eller APV, er en undersøgelse af de fysiske og psykiske forhold på en arbejdsplads.

Formålet med en APV er at finde eventuelle risici, der kan udvikle sig til skader eller sygdomme hos medarbejderne. På den måde kan virksomheden få viden om medarbejdernes fysiske og mentale helbred på arbejdspladsen og udarbejde handlingsplaner for at undgå og forebygge problemerne.

Arbejdsmiljøloven har fastsat en række krav til arbejdsmiljøarbejdet, bl.a. at APV’en skal dokumenteres for at sikre transparens. Der er ikke nogle officielle krav til, hvordan APV’en skal se ud, eller hvilke metoder du anvender for at indsamle indsigter og data. Da der er forskel på virksomheders struktur og kultur, er det op til dig som arbejdsgiver at vurdere, hvilke metoder der giver mening for lige netop denne arbejdsplads. I kan få hjælp til udarbejdelse APV’er hos Klinik, det kan være som en del af  en sundhedsordning, eller det kan købes uden en sundhedsordning. I får hjælp til både af APV samt en efterfølgende plan for tiltag, der skal højne indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Kontakt os på 3388 2500 eller info@klinik.dk.

Der er dog defineret en ramme for APV’en, som inkluderer 5 faser:

  1. Identifikation af virksomhedens arbejdsmiljø
  2. Vurdering af arbejdsmiljøproblemerne i virksomheden
  3. Inddragelse af sygefravær i virksomheden
  4. Prioritering af løsninger og udarbejdelse af en handlingsplan
  5. Opfølgning af APV’en og handlingsplanen
  6. Når man laver en APV-undersøgelse, er det vigtigt, at man når igennem alle 5 faser for at sikre, at I arbejder helhedsorienteret med arbejdsmiljøet og potentielle problemer eller farer.

En APV-undersøgelse skal indeholde en vurdering af alle forhold, der kan have indflydelse på medarbejdernes arbejdsmiljø – både positivt og negativt. Det kan f.eks. være støj, kemikalier, temperaturforhold, belysning, ergonomi, sociale forhold og psykisk arbejdsmiljø samt arbejdspres.

Derudover er det også et krav, at du som arbejdsgiver inddrager medarbejderne i APV’en. Medarbejderne skal have mulighed for at komme med input og forslag til, hvordan I kan forbedre arbejdsmiljøet på jeres virksomhed. Det sikrer, at I får et bredt og nuanceret billede af arbejdsmiljøet, og det er med til at engagere medarbejderne i løsningen af problemerne.

Du kan læse mere om arbejdspladsvurderingens 5 faser og lovkrav til APV’en her.

 

 

APV-hvor-ofte

Du skal lave en APV, når du har ansat din første medarbejder

Det er fastlagt i Arbejdsmiljøloven, at du som arbejdsgiver skal lave en APV, når du ansætter din første medarbejder udover dig selv og husstanden. Dette gælder, uanset om det drejer sig om fuldtidsansatte eller deltidsansatte, en medarbejder på barsel eller lignende.

Alle virksomheder, der har medarbejdere, er altså underlagt kravet om at have en APV. Formålet er, at arbejdsgiveren tager ansvar for, at arbejdet er sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Loven lægger op til, at virksomheden skal arbejde med arbejdsmiljøet i dagligdagen, men også med lidt længere tidshorisonter – årligt og med APV’en senest hvert 3. år.

 

 

 

Arbejdsmiljø i dagligdagen

Der skal arbejdes med arbejdsmiljø i dagligdagen gennem dialog og samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Det skal ske for at sikre et godt arbejdsmiljø for alle. I en lille virksomhed er det ofte nemt at tale om det over frokosten eller på personalemødet, mens større større virksomheder ofte har en mere formaliseret tilgang.

Uanset størrelsen på virksomheden skal du som leder sikre, at der er fokus på arbejdsmiljøarbejdet, og at I har den nødvendige viden til at varetage opgaven. Hvis I ikke har den nødvendige viden, skal du sørge for, at virksomheden får denne viden.

Det kan også give mening at lade dig eller en medarbejder uddanne sig til arbejdsmiljørepræsentant. Det er ikke et krav for virksomheder med færre end 10 ansatte, men det kan give virksomheden en større viden om arbejdsmiljøarbejdet og mulighed for at gå mere målrettet til værks.

Når I har fokus på arbejdsmiljøet i dagligdagen, kan det forebygge problemer og skader, og hvis der opstår problemer, kan I hurtigere finde løsninger på dem.

Årlig drøftelse om arbejdsmiljø

En gang om året skal der foregå en drøftelse mellem ledelse og medarbejdere om arbejdsmiljøet. Formålet med drøftelsen er at skabe en fælles forståelse af, hvilke problemer der er på arbejdspladsen, og hvordan I kan løse dem.

Her er der også mulighed for at drøfte, om I har de nødvendige ressourcer og viden til at håndtere arbejdsmiljøproblemerne.

 

Sådan tæller du medarbejdere

Der er forskellige krav til virksomhederne afhængigt af størrelse. Har virksomheden mellem 1-9 ansatte, skal der ikke nødvendigvis være en arbejdsmiljøorganisation, men det anbefales alligevel, at virksomheden har fokus på at have et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Vær dog opmærksom på, at optællingen af de 9 ansatte beregnes på den måde, at alle deltids- og løstansatte skal tælles med. Undtaget herfra er butikker og kontorer, hvor det kun er de ansatte, der har over gennemsnitligt 10 timer om ugen i 3 måneder, der skal tælles med.

Hvem der tæller som ansat, afhænger ikke kun af hvorvidt personen modtager løn eller vederlag, men også om de er underlagt instruktioner omkring arbejdet, om der bliver stillet arbejdsredskaber til rådighed, og om arbejdsgiveren bærer ansvaret for det udførte arbejde.

Hvis virksomheden har 10 eller flere ansatte, er det et krav, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation.

Hvor ofte skal I lave en APV?

Det er en løbende proces at fokusere på arbejdsmiljøet, da man både skal have fokus på arbejdsmiljøet i dagligdagen og en årlig drøftelse, men der skal også udføres en arbejdspladsvurdering som minimum hvert 3. år.

Men der kan også ske ændringer på arbejdspladsen, der kræver, at du reviderer hele eller dele af jeres APV oftere end det.

Såfremt der sker væsentlige ændringer i arbejdet, arbejdsprocesser eller arbejdsmetoder, som har betydning for arbejdsmiljøet, så skal du revidere jeres APV.

Hvad der defineres som væsentlige ændringer er ikke fastlagt, men det vil være op til din egen vurdering. Her er dog et par eksempler på, hvornår man skal revidere sin APV:

  • Der bygges om eller bygges til
  • I anskaffer nye maskiner eller kemikalier
  • Væsentlige ændringer i arbejdsrutinerne
  • Der oprettes nye arbejdsområder

En anden begrundelse for at revidere sin APV er, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Det kan f.eks. skyldes, at I vurderer at et usikkert eller dårligt arbejdsmiljø er årsagen til en arbejdsulykke eller en arbejdsskade. Det vil ofte betyde, at I skal ændre i APV’en.

Desuden skal I også lave en supplerende APV, hvis der sker markante ændringer i jeres arbejdsmiljø, såsom flytning eller hjemsendelse af medarbejderne.

Du kan også altid søge information hos Arbejdstilsynet, hvis du er i tvivl om, hvorvidt I bør lave en ny APV-undersøgelse.

 

 

Hvornår bør I lave en apv?

APV’en giver et øjebliksbillede af virksomhedens arbejdsmiljø, som giver jer mulighed for at tage fat om eksisterende problemer eller forebygge potentielle problemer.

Til gengæld kan APV’en ikke fange arbejdsmiljøproblemer og medarbejdernes trivsel, som opstår, efter at APV’en er lavet. Venter I tre år mellem hver APV, så kan der nå at ske mange ændringer, som kan forværre arbejdsmiljøet.

Derfor er det en god idé at have fokus på arbejdsmiljøet i dagligdagen, så I kan reagere hurtigt og effektivt, når der opstår problemer. Det kan bl.a. gøres ved at lave løbende målinger, havende løbende dialog med medarbejderne samt ved at have fokus på forebyggelse.

Skal vi hjælpe jer videre med APV-arbejdet?

Hos Klinik hjælper vi firmaer med at få udarbejdet korrekte APV’er og rapporter af arbejdspladsgennemgang. VI tilbyder sundhedsordninger, Som kan indeholde alt fra fysioterapi, massage, osteopati, hjælp til APV og rapportering, sundhedstjek, sundhedsforedrag mm. Vores personale har de fornødne cerficeringer til fx at guide jer igennem en APV. Vores helhedsperspektiv både i behandling og i vores sundhedstiltag vil også kunne hjælpe i tilfælde af, at APV’er giver resultater, hvor der bør rettes op. Vi har god erfaring med forebyggende ergonomiske tiltag på de arbejdspladser. I vores skræddersyede sundhedsordninger og In House løsninger kan medarbejdere få glæde af forebyggende, skadesbehandling samt forsikringsanmeldte skader. Vi samler alle sundhedstiltag på arbejdspladsen, så medarbejderne ikke behøver at tage fridage for at gå til behandling. Vi oplever desuden, at når hjælpen findes lige om hjørnet, kan vi forebygge og behandle skader hurtigere og få nedbragt medarbejderes sygedage med stor succes. Kontakt os evt. hvis vi skal hjælpe jer med APV, en sundhedsordning, ergonomi, sundhedstjek, en massageordning mm.