At sove eller ikke sove #2

Siden sidst

Det var ikke nemesis der ramte, men derimod skoldkopper og mellemørebetændelse på én gang. Så den gode start fortsatte ikke – men nu er hverken skoldkopper eller mellemørebetændelse jo noget der giver ret meget søvn, så det er ikke fair at sige, at det var behandlingen, der var skyld i, at Ida ikke sov bedre. Alt i alt kunne det meste af ugen efter 1. behandlingen godt tages ud af ligningen…
Da sygdommen klingede af efter godt en uge, syntes der dog at være tegn i positiv retning igen. Ida sov ikke fantastisk, men klart bedre end tidliger med pas på 3 til 5 timer, hvor hun sov uden vågne – og ikke mindst hvor resten af familien også sov 🙂

2. konsultation

2. konsultation startede som den første; Ida stak i et hyl, da hun så Olivier. Men lige som sidst tog Olivier sig rigtig fint af hende alligevel. Ida var stadig spændt i dele af kroppen, og Olivier gik i gang med at løsne op. Det var dog til tider ganske vanskeligt, da Ida vred sig godt og grundigt. Heldigvis faldt hun i søvn undervejs, hvilket gav Olivier mulighed for at give hende en grundig behandling.

Efterfølgende synes tendensen stadig at være i positiv retning. Ida er stadig ikke i nærheden af at sove igennem, men hendes søvnintervaller bliver stille og roligt længere og længere. Så sammenholdt med, hvordan det var for en lille måned siden, synes jeg og resten af familien, at det går den rigtige vej. Vi får i hvert fald sovet mere ad gangen, hvilket er skønt!

***
Bo Halskov Stage har sagt ja til at være gæsteblogger, og berette om et behandlingsforløb hos Olivier i forbindelse med hans et-årige datter Ida, der har kolik. Læs første indlæg.