fbpx
Migræne-hvad-er-det

Hvad er migræne?

Af : Osteopat D.O., Eivind Møller

Migræne er en underkategori af hovedpinesygdomme. Det er en lidelse, som desværre fylder meget i det danske sundhedssystem, da ca. hver 5.-6. person bliver ramt af det i mere eller mindre grad. Bliver man ramt af migræne, får man en voldsom anfald af hovedpine med jævne mellemrum. I denne blog vil vi komme ind på lidelsen migræne, og hvordan den kraftige hovedpine kan diagnosticeres og behandles. Vi har også lavet en video, hvor du kan få svar på mange spørgsmål relateret til migræne. 

Hvad er migræne? 

Migræne er en kraftig hovedpine, som gerne kommer jævnligt med nogle individuelle intervaller. Kan du genkende, at du har haft en bestemt kraftig hovepine før, hvor du nærmest ikke kan andet end at lægge i din seng – uden alt for mange lyde eller lyd, så lide du muligvis af migræne.  

Hvordan føles migræne?

Migræne er en hovepine, som kommer med jævne mellemrum og er gerne placeret i den ene side eller den anden side af hovedet. Hovedpinen kan være efterfulgt af, det man kalder migræne med aura, som er beskrevet lidt længere nede. Migræne kan også komme med andre symptomer som kvalme og opkast. Smerterne kan i nogle tilfælde være så slemme, at du er nødt til at sygemelde dig.  

Hvad er symptomerne på migræne? 

Symptomer er som beskrevet som en kraftig hovedpine, og noget meget karakteristisk ved, at migræne kontra andre hovedpineformer forværres kraftigt ved aktivitet og motion. Symptomerne på migræne intensiveres således ved at dyrke fysisk aktivitet.  

Hvad udløser migræne?

Når man ser på, hvad der udløser migræner, har vi i dag ikke noget konkret bud på årsagen til migræne. Nogle bud kan være genetik, hormonbalance og stress, som kan være medvirkende til at udløse migræne, men der er på nuværende tidpunkt ikke evidens for, at det skulle være den konkrete årsag til at migrænen udløses. 

Hvorfor får man migræne?

Vi ved til gengæld noget om fysiologien, og hvad der sker i hjernen, når man har et migræneanfald. Hjernen er sammensat og har bl.a. en masse blod og nervebaner. Migræne er en form for overfølsomhed i nogle af nervenenderne i vores blodkar i hjernen. Nå migrænen kan man se, at det er forbundet med en udvidelse af blodkarrene og en overfølsomhed i blodkarenes nervender, og hjernen kommer dermed på overarbejde, når man har et migræneanfald. Hvorfor denne udvidelse af blodkarrene og overfølsomhed i nervebanerne opstår, ved man til gengæld ikke. Dvs. vi kan ikke give et entydigt svar på, hvorfor migræn bliver udløst, vi kan blot se, hvad der fysiologisk sker i hjernen. Derfor kan det også være svært at svare på, hvordan man undgår at få migræne, men vi kommer med nogle bud på forebyggelse af migræne længere nede i denne blog.  

Hvor længe varer migræne?

Varigheden af migræne er meget individuelt. Vi kan ikke sige noget entydigt om hverken varighed eller hyppighed af et migræneanfald. Ligesom smerterne og symptomerne på migræne også kan være meget forskelligt fra person til person. Migræne kan vare fra nogle timer til migræne i flere dage og for de mere kroniske migrænepatienter, kan anfaldsperioderne strække sig over uger. Fælles for migrænepatienter er, at migræneanfaldene ikke er enkeltstående tilfælde over et liv. Migræneanfaldene vil typisk komme med nogle tidsintervaller og symptomerne vil være genkendelige for den enkelte migrænepatient.  

Hvor sidder migræne? 

Migræne er gerne lokaliseret til den ene eller anden halvdel af hovedet, men der findes også nogle forskellige former for migræne, som er lokaliseret eller viser sig på andre måder.

Hvilke typer migræner findes der? 

Migræne kan føles meget forskelligt, men overordnet har man inddelt migræne i flg. typer:

  • Øjenmigræne 
  • Migræne med aura 
  • Hormonel migræne 
  • Vestibulær migræne 
  • Hemiplegisk migræne 
  • Oftalmologisk migræne 

 

Vi vil uddybe nogle af de meste almindelig typer her.

Øjenmigræne

Nogle kan opleve at være plaget af øjenmigræne. Øjenmigræne er ikke altid forbundet med smerter i eller omkring øjnene, men det viser sig som en flimren eller pletter i synsfeltet. Pletterne er takkede og begynder midt i synsfeltet, hvor de herefter langsomt bevæger sig udad. Øjenmigræne er forbigående, men det er oftest forbundet med en efterfølgende hovedpine.  

Vestibulær migræne

Vestibuler migræne er anden form for indledning eller et sideløbende symptom med en kraftig hovedpine. Når man har vestibuler migræne er det oftest forbundet med svimmelhed og omtågethed. Det kan forveksles med øresten. Få derfor en læge til at diagnosticere, om du lider af øresten, før du begynder at tage migrænemedicin.    

Hormonel migræne

Der er også nogle former for hormonelbetinget migræne – altså migræne, der kommer i forbindelse med eksempelvis menstruation eller graviditet. Det er oftest kvinder, der lider af hormonel migræne, og migrænen opstår i forbindelse med deres cyklus. Hormonel migræne ophører som regel med overgangsalderen.   

Kronisk migræne

Der findes også få eksempler på kronisk migræne. Kronisk migræne kan vare over 14 dage. Det er heldigvis sjældent og forekommer hos under 1% af migrænepatienter. Hvis man lider af kronisk migræne, er psykologisk hjælp et næsten nødvendigt supplement til behandling, da det kan være ekstremt livskvalitet-invaliderende.  

Hvad er migræne med aura?

Migræne med aura er følelsen af have en skal rundt om hovedet, og det kan være kombineret med synsforstyrrelser og en fornemmelse af man er pakket ind i hovedet. Migræne med aura kan give en ekstrem lysfølsomhed (fotofobia) eller lydfølsomhed (fonofobia) og give dig et behov for at være omgivet af mørke og/eller et tætsluttet lydisoleret rum. Det er ikke altid, at migræne med aura er forbundet med hovepine, og det ses oftest hos ældre, der måske tidligere har lidt af hovedpine-migræne.  

Er migræne med aura farligt?

Migræne med aura er ikke farligt, det kan være meget forbundet med utroligt meget ubehag, da man mange er nødt til at isolere sig til symptomerne går væk.  

Hvad hjælper mod migræne?

Udover den medicinske behandling af migræne, kan man supplere med andre behandlingsformer. I de nationale kliniske retningslinjer (fra 2021) peges der på 5 forskellige behandlingstyper, som migrænepatienter søger og har succes med i Danmark: 

  1. Manuel behandling (massage og mobilisering) 
  2. Træning (ikke under et anfald) 
  3. Psykologi 
  4. Akupunktur
  5. Patientlæring (hvordan lærer man at leve med migræne) 

 

Der er ikke en tung evidens for, at den ene eller den anden har nogen overordnet effekt mod migræne. Men det betyder ikke, at du som enkelt individ ikke kan have effekt af en eller flere af overstående behandlingstyper. De kan bruges som værktøjer i din plan for at dæmpe og minimere dine migræneanfald. Vores anbefaling vil altid være baseret på det enkelt individ, og derfor er det en god ide at prøve nogle af behandlingstyperne af, for at finde ud af, hvad der virker for dig.  

Hvad kan man gøre mod migræne – hvordan behandler vi migræne? 

Migræne er en systemisk lidelse, som vi bliver nødt til at behandle på et symptomniveau. Det skyldes som nævnt, at der endnu ikke ligger en entydig svar på årsagen til migræne. Det bedste middel mod migræne er derfor primært medicinsk behandling. Migrænemedicin har i de fleste tilfælde en positiv effekt. Det kan være almindelig hovepine-medicin som Panodil eller Ipren, men vi ser helst, at man har en flad kurve i medicinforbrug, idet en svingende kurve i medicinforbrug kan fører til et misbrug og effekten kan ende med at ophøre. Derfor bør du tage kontakt til dine læge eller hovedpine-klinik, når du ønsker vejledning i medicinsk behandling til dine symptomer. Dosis og interval kan variere fra person til person. 

Kan man dø af migræne?

Migræne rammer mænd og kvinder i alderen 20-60, og det kan være meget voldsomt første gang, man oplever symptomerne på migræne. Derfor er migræne også forbundet med det angstprovokerende spørgsmål: “Kan man dø af at få migræne?”. Og NEJ, man kan ikke dø af at få migræne. Migræne er i de fleste tilfælde forbigående, men hvis man kigger på den lange bane, så kan migræne være et kæmpe indgreb i livskvalitet og evt. forbrug af medicin, som på den lange bane kan have nogle livsmæssige konsekvenser i form af et misbrug eller depression. Det er derfor også vigtigt at tage dialogen med en behandler eller specialist, for at få tilrettelagt et forløb, der hjælper dig bedst gennem et liv med migræne. Det er vigtigt ikke at stå alene med det. 

Hvordan forebygger man migræne?

Idet migrænen opstår, er der ikke så meget du kan gøre ud over at lytte til din krop. Migræne er ikke noget, der skal løbes væk. Sørg for at have medicinske hjælpemidler inden for rækkevidde og forsøg at undgå for meget lys og lyd, som kan forværre symptomerne. Man kan som sagt ikke pege entydigt på, hvad der udløser migræne, men der kan være nogle ydre faktorer, mentale og fysiologiske tilstande, som du bør undgå i forebyggelsen af migræneanfald. Det kan være: 

  • for meget stress
  • mangel på søvn
  • ekstrem fysisk aktivitet 

Hvis du lider af migræne, bør du nok have for øje at passe på for meget stres i hverdagen. Det kan måske være svært på jobbet, men få gerne en ordentlig balance mellem dit privatliv og dit arbejdsliv, så dit stress-niveau minimeres mest muligt. Forsøg at få sovet nok hver nat – optimalt gerne 7-8 timer og undgå at dyrke ekstreme sportsgrene. Man kan ikke gøre så meget ved de indre hormonelle processer, men i arbejdet med at lære at leve med migræne, har du måske en klar fornemmelse at, hvornår dine migræneanfald kommer og forsøg at planlægge dit liv, så du har mest mulig ro omkring disse perioder.
 

Få hjælp til migræne

Leder du efter flere svar på migræne og evt. mulighed for behandling af migræne, kan du med fordel udfylde vores skadeformular. Vores fysioterapeuter kontakter dig mhp. rådgivning eller en konsultation.

1

Bliv matchet med en ekspert i dine symptomer

Hvornår har du problemer/ondt?
Hvilken sportsgren?
Hvor oplever du smerter/problemer?
Hvornår oplever du smerter/problemer?
Hvornår ofte træner du?
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right