Når presset er stort …

Jeg blev for et par dage siden spurgt af en journalist, hvad jeg mente om Nicklas Bendtner’s spritkørsel, og den situation han pt. befinder sig i, set fra et sport psykologisk synspunkt.

Mit svar var: “det ved jeg ikke, for jeg kender ikke manden”. Jeg kan ikke udtale mig om hvordan han har det, hvad han tænker, hvorfor han gjorde det eller om det kommer til at ske igen.

nicklas-bendtner-i-avisen1

Jeg udtalte mig derfor fra et generelt synspunkt. Når mennesker gang på gang sætter sig selv i de samme situationer, med de samme reaktioner, så er det ofte et tegn på at noget ikke er bearbejdet – dette vil så skabe et enormt pres, idet man ikke formår at komme ud af uhensigtsmæssige handle – eller tanke mønstre. Når der skabes pres, går præstationen ofte ned.

Når man er eliteatlet er der ikke kun tale om et pres fra én selv over ønsket om at klare sig godt,  og præstere sit maksimale. Nej, her er der også tale om det pres omverdenen skaber. Medier, sponsorer, trænere, medspillere, venner, familie og den almene befolkning, når man er på absolut top-plan.

Her handler det selvfølgelig også om at man kun presses af det pres man selv tilllader. Men dette er i aller højeste grad nemmere sagt end gjort.

På nøjagtig samme måde som det faktum at man heller ikke bliver professionel fodboldspiller fra den ene dag til den anden, eller fordi man har leget meget med bold hjemme i haven, så bliver man heller ikke i stand til at håndtere denne mængde af pres, blot fordi man er blevet professionel og lever af sporten. Sådan hænger det bare ikke sammen. Det kræver TRÆNING!

At være i stand til at kunne håndtere dels det pres man ligger på sig selv, og dels det pres man tillader at andre ligger, kræver i den grad en enorm bevidsthed om hvad man vælger at lukke ind og hvad man vælger at lukke ude. Det handler i den grad om at være i stand til at holde fokus på det der fungerer, samt komme videre når noget går galt. Samtidig handler det om at lære hvordan man håndterer omverdenen på en sådan måde, så det i sidste ende ikke kommer til at have indflydelse på den præstation man skal levere på banen.

Så hvordan lærer man lige det?

Det gør man ved aktivt at arbejde med tanker og adfærd under supervison. På nøjagtig samme måde som de utallige gange der er blevet øvet en svær teknik, eller arbejdet med en taktiske forståelse.

På eliteniveau er styrketræning ikke en option. Det er et must. Det samme burde gælde for mentaltræning!

 

/Janne