Få hjælp til at tackle arbejdsrelateret stress og bliv klogere på, hvad der udløser det, samt hvilke tegn du som arbejdsgiver skal holde øje med for at undgå stress på arbejdspladsen.
Få et tilbud en sundhedsordning til din virksomhed lige her …
Af: Simon Lübecker · senest opdateret 9. december 2024
Stress på arbejdspladsen – en voksende udfordring på det danske arbejdsmarked
Stress på arbejdspladsen er et stigende problem i Danmark og udgør en væsentlig belastning for både medarbejdere og virksomheder. Ifølge Arbejdstilsynet oplever 15-20 % af danske lønmodtagere symptomer på stress, og stressrelaterede lidelser er årsag til op mod 30 % af alle langtidssygemeldinger.
Arbejdsrelateret stress reducerer det effektive arbejdsudbud med cirka 55.600 fuldtidsstillinger årligt, hvilket medfører et velstandstab på næsten 55 milliarder kroner om året. Desuden estimeres det, at danske arbejdspladser årligt mister 61,9 millioner arbejdstimer på grund af stressrelateret sygefravær, svarende til 37.335 fuldtidsansatte.
Stress påvirker altså ikke kun den enkelte medarbejders trivsel og sundhed, men også virksomhedens produktivitet, samarbejdskultur og bundlinje. Det er derfor afgørende at sætte fokus på forebyggelse og håndtering af stress for at skabe en sundere og mere bæredygtig arbejdsplads.
Book en sundhedsordning til din virksomhed nu.
Hvad udløser arbejdsrelateret stress?
Hvis det psykiske arbejdsmiljø ikke er sundt, kan der opstå stress på arbejdspladsen, som man også tager med hjem fra arbejde.
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan komme til udtryk på flere måder, men ofte er det et samspil mellem nogle af følgende faktorer:
- Høje krav
- Tidspres
- For stor arbejdsbyrde
- Dårligt håndterede forandringsprocesser
- Manglende støtte og fællesskab med kolleger
- Dårlig ledelse
- Konflikter eller mobning de ansatte imellem
- Jobusikkerhed
- Svingende og uforudsigelige arbejdstider
- Mangel på værktøjer til at håndtere vanskelige situationer
- Mangel på motivation fordi man ikke arbejder med det man har mest lyst til
- En følelse af personlige problemer uden for arbejdet, som påvirker ens mentale tilstand og dermed evne til at håndtere arbejdsrelateret stress.
Symptomer på arbejdsrelateret stress
Det er en god idé at holde øje med stresssymptomer hos sig selv og dem man har omkring sig, så man kan give sygdommen den nødvendige opmærksomhed så tidligt som muligt.
Det vil sjældent være en selv, der opdager sin stress, fordi længerevarende stress svækker hjernens evne til at selverkendelse og til at finde løsninger på problemer.
Der er en lang række symptomer på stress. Om den er arbejdsrelateret, bliver kun sværere og sværere at vurdere for den stressramte, jo længere man venter med at søge hjælp.
Jo længere tid der går, jo mere bliver stressen en gennemgående tilstand som minder om depression, hvor hovedårsagen bag bliver tåget og svær at placere.
De grundlæggende symptomer og belastningsreaktioner på stress og arbejdsrelateret stress er:
- Søvnproblemer
- Depressive og triste tanker
- Tankemylder
- Problemer med hukommelse og koncentration
- Trykken for brystet
- Vejrtrækningsproblemer
- Spændinger
- Mavesmerter
- Uoverkommelighedsfølelse
- Pessimisme
- Social tilbagetrækning
- Flere fejl på arbejdet
10 gode råd til dig der oplever arbejdsrelateret stress
Arbejdet fylder meget i vores liv, og hvis vi er stressede, kan vi ikke udføre det med ro i sindet. Derfor har vi samlet 10 gode råd til dig, der oplever symptomer på arbejdsrelateret stress på dig selv, eller nogen tæt på dig, som du gerne vil hjælpe.
- Erkendelse
Før du kan komme din stress til livs, er du nødt til at stoppe op og erkende, at der skal ske noget. - Find kilden til de stressede følelser
Det kan være svært at finde frem til præcis det, der har gjort at man er blevet ramt af stress. Ofte er det komplekst og bestående af flere ting, der har hobet sig op. Men stress opstår ikke ud af ingenting, og det er nemmere at komme det til livs, hvis man ved, hvad der har forårsaget det. - Tal med nogen
Næste skridt er at dele dine følelser og tanker med andre. Det er IKKE en fordel at være “tapper” og holde det for sig selv. Tal med nogen du ved vil tage dig alvorlig, så vil det automatisk være nemmere for dig at tage dine egne følelser og tanker alvorligt. Det er også godt at gå til lægen, for at blive henvist til en psykolog. - Vær konkret
Når du skal italesætte din stress for dig selv og andre, er det godt at være helt konkret i dine formuleringer. Stress er nemlig aldrig bare stress. I stedet for at sige “jeg er stresset på jobbet” kan man for eksempel sige “jeg bliver stresset af at der mangler struktur og forudsigelighed i de arbejdsopgaver jeg bliver tildelt”. Det gør det også meget nemmere for din arbejdsplads at forbedre disse ting. - Adskil stressen fra din personlighed
Stress er et problem du har, det er ikke dig, der er problemet. Det er vigtigt at minde sig selv eller den stressramte om dette, fordi man nemt føler sig utilstrækkelig, når man er ramt af stress. - Hav tålmodighed
Stress er ikke fikset på en weekend. Det er vigtigt at have tålmodighed med det, når man først har søgt hjælp. Når man har stress, er ens nervesystem konstant i alarmberedskab, og det tager tid for det at falde helt til ro igen. - Brug tillidsvalgte eller ledere
Er din stress arbejdsrelateret, er det afgørende at inddrage din leder, eller i hvert fald en tillidsrepræsentant, så de ved, hvad de kan og ikke kan forvente af dig. De er der for at hjælpe dig, og har al interesse i, at du får det bedre. - Lad være med at sammenligne dig med andre
Det er rigtig farligt at sammenligne sig selv med andre, især når man har stress, for man kan ikke klare det samme, som dem der ikke har det – og det er okay. - Skru ned for tempoet
Det er altafgørende at din erkendelse fra råd nummer 1 resulterer i, at du skruer markant ned for tempoet. En stressramt har brug for ro, det viser al psykologisk forskning på området. - Find ind til dine værdier
Flere der er ramt af stress beskriver, at de over længere tid har gået på kompromis med deres personlige værdier for at kunne leve op til kravene på deres arbejdsplads – altså så at sige givet slip på det de synes var vigtigt (f.eks. grundighed pga. travlhed). Derfor er det sundt og vigtigt at genvinde sin forbindelse til de værdier, for at komme over på den anden side. Det er helt sikkert også det arbejdspladsen har bedst af.
Få hjælp til at håndtere stress på arbejdspladsen
Det er ikke nødvendigvis en simpel sag at opnå målet om et godt psykisk arbejdsmiljø. Konflikter opstår, og man skal have den rette viden og mestrer nogle metoder for at håndtere dem bedst. Mistrivsel kan og vil komme i vejen for de kerneopgaver arbejdspladsen står for. Men med de rette ressourcer er det med sikkerhed muligt at skabe en sund kultur på en arbejdsplads.
Hos Klinik har vi den viden der er brug for, for at hjælpe arbejdspladser med at styrke det psykiske arbejdsmiljø.
Hvis din arbejdsplads viser tegn på et usundt psykisk arbejdsmiljø, eller du blot vil sikre dig, at alt er som det skal være, kan Klinik hjælpe dig med at gennemgå din arbejdsplads forhold med en arbejdspladsvurdering.
Se referencerne: Disse virksomheder har vi allerede hjulpet
Jeg vil gerne kontaktes for at høre mere stresshåndtering
Kilder
- https://www.sst.dk/da/Fagperson/Sygdomme-lidelser-og-behandling/Psykiske-lidelser/Stress/Tal-og-fakta/
- https://www.ae.dk/analyse/2024-03-stress-koster-55-mia-kr-om-aaret
- https://nfa.dk/nyt/nyheder/2023/fravaer-i-forbindelse-med-stress-koster-danske-arbejdspladser-mindst-16-4-mia-kroner-aarligt/
Relaterede indlæg:
- 7 effektive metoder til stresshåndtering på arbejdspladsenLær effektive metoder til stresshåndtering på arbejdspladsen og skab et sundt og stressfrit arbejdsmiljø. Få råd og tips til at håndtere stress.
- Arbejdsrelateret stress – Få hjælp til at håndtere stress på arbejdspladsenFå hjælp til at tackle arbejdsrelateret stress og bliv klogere på hvad der udløser det og hvilke tegn du skal holde øje med.
- At sove eller ikke soveBo Halskov Stage har sagt ja til at være gæsteblogger, og berette om et behandlingsforløb hos Olivier i forbindelse med hans et-årige datter Ida, der har kolik. Introduktion Søvn er noget der hurtigt kan blive omdrejningspunktet i småbørnsfamilier – det er det i hvert tilfælde blevet i vores lille familie på fire; far, mor og … Read more

