fbpx

Majken Koed

Slidgigt i ryg og knæ.

 

Jeg blev opereret i højre knæ sept. 2011, hvor man fjernede løsrevet brusk og konstaterede en knogleskade. Lægen gjorde mig opmærksom på at næste skridt var nyt knæ. Ved senere samtale blev vi enige om, at jeg skulle udsætte nyt-knæ operation, da slidgigtsmerterne trods alt var til at leve med. Efter operationen brugte jeg smertestillende medicin Ipren/panodil et par gange om dagen. Trappede medicinen ned, men havde stadig smerter.

 

Efter den kommunale genoptræning søgte jeg behandling hos en fysioterapeut. Min daværende fysioterapeut kunne også give akupunkturbehandling, så det forsøgte vi. Jeg fik en fornemmelse af, at det tog toppen af smerterne. Alt efter hvor store smerterne har været, har jeg indtil for 1 år siden fået behandling hos denne fysioterapeut fra én til flere gange om måneden. Jeg har et træningsprogram, som jeg gennemgår hver morgen, ellers kan jeg ikke komme i gang uden mange smerter. Jeg har det bedst, når jeg bevæger mig, dårligst når jeg skal rejse mig fra en stol, elendigt når jeg har kørt lang tid i bil og jeg har belastningssmerter.

 

Senere fik jeg Maria som fysioterapeut på Klinik. Maria kan noget mere med akupunktur – hun kæder ryg- og knæ behandling sammen. Det har gjort, at jeg har det bedre i dag. Tager mindre smertestillende medicin, måske én gang om ugen, og jeg går til Mariabehandling ca.hver 3.uge. Kombinationen af akupunktur og massage fungerer for mig, og jeg kan kun anbefale det til andre, der er plaget af gigtsmerter.

 

Jeg ved, at slidgigt ikke kan helbredes, men denne behandling lindrer, tager toppen af smerterne og har formindsket brugen af smertestillende medicin.

 

Kærlig hilsen
Majken Koed, 2820 Gentofte