fbpx

Genoptræning fysioterapi: Vejen tilbage til din normale livsstil

Hvordan kan fysioterapi hjælpe dig tilbage til din funktionsevne, og hvordan får du den hjælp du har brug for? Bliv klogere her.

Genoptræning

Af: Eivind Møller · senest opdateret 22. januar 2024

Hvad er genoptræning?

Genoptræning er træning af funktionsevnen efter en periode, hvor kroppen har været svækket af den ene eller anden grund.

Genoptræningen har altså til formål at få kroppen til at vende tilbage til samme funktionsevne som tidligere, eller den bedst mulige.

Efter en hård operation, længerevarende sygdom, ulykke eller andet, er genoptræning altså nødvendig for igen at føle sig fri i sin krop, så man kan vende tilbage til hverdagen og arbejde.

Forskellen på genoptræning og rehabilitering er, at rehabilitering er den overordnede indsats det kræver for en patient at vende tilbage til et almindeligt liv, hvor genoptræning dækker over enkelte øvelser der skal til, for at nå dertil.

Hvad er fysioterapi?

Fysioterapi er en behandlingsform, der sigter mod at genoptræne og genoprette kroppens funktioner og bevægelighed efter en skade eller sygdom. Fysioterapi kan også anvendes til at forebygge skader og smerter i kroppen. Fysioterapeuter har en bred viden om kroppens anatomi og fysiologi og kan derfor tilbyde individuel behandling og træning, der er tilpasset den enkelte patients behov og helbredstilstand.

Formålet med fysioterapi er altid at fremme livskvalitet og bevægelighed, og baseres altid på grundig analyse og undersøgelse af muskler og led hos den enkelte. Samtidig er rådgivning også en essentiel del af fysioterapien.

Hvorfor er det en fysioterapeut der hjælper med genoptræning?

Da fysioterapi som nævnt handler om at genoprette mest mulig funktionsevne og muskelvirkning, hænger genoptræning uløseligt sammen med det.

Efter en skade eller sygdom kan det at vende tilbage til en normal livsstil være en udfordring. Genoptræning med fysioterapi kan være nøglen til at opnå en fuld bedring og genvinde din tidligere funktionsevne.

Fysioterapi er en langsigtet løsning, der sigter mod at styrke musklerne, forbedre kroppens bevægelighed og øge patientens livskvalitet.

Det kan også hjælpe med at reducere smerter og forhindre yderligere skader.

Fysioterapeuter kan også hjælpe med at skræddersy en træningsplan, der passer til patientens behov og gør genoptræningen mere effektiv og tilpasset. Deres ekspertise i at forstå kroppens biomekanik og bevægelsesmønstre gør det muligt for dem at finde den bedste og mest skånsomme måde at genoptræne din skade på.

Hvordan foregår genoptræning hos en fysioterapeut?

Hvis du har været igennem en hård operation eller skade, skal sygehuset lave en genoptræningsplan for dig, og den skal være klar inden udskrivelse fra sygehuset.

En genoptræningsplan er en vejledning, der typisk med udgangspunkt i fysioterapi har til formål at træne patienten til så tæt på samme tilstand som tidligere, som muligt.

Hos fysioterapeuter vil du altid modtage en personlig og individuel behandling. Din fysioterapeut vil grundigt gennemgå din skade eller sygdom og udføre genoptræningsplanen, der er tilpasset dine specifikke behov og mål.

Genoptræningen vil inkludere øvelser og teknikker, der skal forbedre styrke, smidighed og kropskontrol. Derudover vil fysioterapeuten også bruge tid på at vejlede dig i, hvordan du kan forebygge andre skader i fremtiden.

Genoptræning med fysioterapi kan kræve en god portion tålmodighed, din skade vil ikke være væk med snuptag. Det kræver, at du tager imod vejledningen og udfører de øvelser, du bliver bedt om.

Genoptræning hos Klinik

Mange skader kan være svære for kroppen at komme sig helt over. Formålet med vores genoptræning er at gøre alt for at hjælpe vores patienter tilbage til fuld funktionsevne.

Selvom vi er en privat leverandør, kan du sagtens bruge din ulykkesforsikring hos os, hvis du har været udsat for en ulykke.

Vi tilbyder et målrettet og fysioterapeutisk genoptræningsprogram, som vi lægger efter en grundig undersøgelse af en fysioterapeut.

For at gøre det så nemt for dig som muligt, arbejder vi tæt sammen med din læge eller sygehus. Vi behandler både patienter fra det private og offentlige sygehusvæsen.

Hos Klinik arbejder vi tværfagligt, det er derfor ikke usædvanligt at gå hos flere behandlere i et behandlingsforløb. Vi tager nemlig udgangspunkt i dine problemer og tilrettelægger et forløb, der passer specifikt til dine behov. Der vil altid være en behandler, som er hovedansvarlig på dit behandlingsforløb og som du altid kan kontakte, hvis du har spørgsmål undervejs.

Læs mere om Kliniks genoptræning her, og lyder det som noget du kan bruge og har behov for, så kontakt os for yderligere information på mail: info@klinik.dk eller tlf. 3888 2500.

Sundhedsordning

Hvis du får vores sundhedsordning til virksomheder, kan du også få genoptræning gennem den. Læs meget mere om vores populære sundhedsordning her. Visse virksomheder vælger også at kombinere vores forebyggende sundhedsordning med en sundhedsforsikring til deres medarbejdere, hvilket vi har gode resultater med.

Har du spørgsmål til sundheden i din virksomhed?

Mangler du sparring i forhold til hvad du kan gøre omkring sundheden for dine medarbejdere i et konkret tilfælde? Så kan du få fyldestgørende rådgivning omkring forbedringspunkter for din virksomhed med en sundhedsordning fra Klinik.

Kontakt os nu på telefon 61717493 eller skriv en e-mail på simon@klinik.dk

Vi glæder os til at hjælpe netop din virksomhed.

Se referencerne: Disse virksomheder har vi allerede hjulpet

Jeg vil gerne kontaktes for at høre mere
om en Massage- eller en Sundhedsordning

1 Step 1
reCaptcha v3
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right
klinik-profilbillede-eivind-w400xh433
Indlæget er skrevet af

Eivind Møller

Osteopat & Partner

Med afsæt i over 20 års erfaring som osteopat, udvikler Eivind sundhedsprodukter skræddersyet til hver enkelt virksomhed. Han forstår, hvad der skal til for at sammensætte og tilrettelægge de rigtige indsatser indenfor sundhed, så hele virksomheden får gavn af det.

Relaterede indlæg: