fbpx
psykisk-arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø

Af: Christina Mora

Om en arbejdsplads er velfungerende afhænger i høj grad af, hvordan det psykiske arbejdsmiljø fungerer, og altså hvordan arbejdspladsens ansatte har det, og det påvirkes af mange ting.

psykisk-arbejdsmiljø

Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvordan styrker I det på arbejdspladsen?

En velfungerende arbejdsplads er bygget op på en måde, hvor alle elementer spiller sammen. En god arbejdsplads er altså ikke bare en med god økonomi eller det fedeste udstyr. Men det er heller ikke en, hvor alt er i stykker men der til gengæld er den bedste fredagsbar. Om en arbejdsplads er velfungerende afhænger i høj grad af, hvordan det psykiske arbejdsmiljø fungerer, og altså hvordan arbejdspladsens ansatte har det – og det påvirkes af mange ting.

7 dimensioner af arbejdsmiljøet

Der findes flere forskellige måder at forstå og opdele arbejdsmiljøet på. Ifølge Arbejdstilsynet kan arbejdsmiljøet inddeles i syv overordnede dimensioner, som I kan inddrage i jeres arbejdspladsvurdering.

De 7 dimensioner er:

  1. Fysiske forhold: Fx lys, støj, arbejdsudstyr, indeklima, møblement og indretning på arbejdspladsen.
  2. Psykiske forhold: Fx arbejdspresset, konflikter, sociale relationer på arbejdspladsen og trivsel på arbejdspladsen.
  3. Ergonomiske forhold: Fx arbejdsstillinger, løft, træk, skub og bæring.
  4. Kemiske forhold: Fx støv, damp, røg, eksponering for farlige stoffer osv.
  5. Biologiske forhold: Fx bakterier, virus, skadedyr osv.
  6. Ulykkesrisiko: Fx mulighed for at falde, snuble eller på anden vis komme til skade.
  7. Sygefravær: Fx stress, smerter, hovedpine, træthed, psykiske problemer såsom mistrivsel.

Hvad er det psykiske arbejdsmiljø?

Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for at skabe et produktivt og effektivt arbejdsmiljø. Det er vigtigt at sikre, at alle medarbejdere har en god arbejdsoplevelse og føler sig værdsat.

Det psykiske arbejdsmiljø er den følelse dine ansatte har i maven, når de går på arbejde. Det der siger noget om hvor godt alle andre faktorer af en arbejdsplads fungerer. Det psykiske arbejdsmiljø er altså arbejdspresset, konflikterne, de sociale relationer på arbejdspladsen og trivsel på arbejdspladsen.

Eksempler på faktorer der påvirker det psykiske arbejdsmiljø

  • Struktur: Mangler arbejdspladsen struktur, kan det skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø, da dårlig struktur skaber forvirring og uklare rammer for arbejdsopgaver. Det kan medføre stress hos de ansatte, og dermed et skidt psykisk arbejdsmiljø.
  • Indflydelse: Hvis de ansatte ikke føler de har indflydelse på arbejdspladsens beslutninger og opgaver, kan det også skabe dårlig trivsel og en skidt balance.
  • Fysiske rammer: Det kan skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø hvis de fysiske elementer ikke spiller. Hvis printeren aldrig virker eller hvis stolen man sidder på giver rygsmerter, kan det skabe en masse uro hos medarbejderen. Læs mere om det fysiske arbejdsmiljø her.
  • Sammenhold: Hvis der ikke bliver brugt energi på at skabe et sammenhold på arbejdspladsen, og ledelsen ikke tager ansvar for evt. mobning mellem kolleger, konflikter eller andet mistrivsel, kan det have store konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplad, da det kan skabe en følelse af utryghed og deraf resultere i en masse sygefravær, som kan koste arbejdspladsen dyrt.
  • Forandringer: Skal en arbejdsplads igennem nogle forandringer, er det afgørende at man tager sine ansatte i hånden i forandringsprocessen. Sådan en overgang er sårbar for de ansatte, og det kan medvirke til et rigtig skidt arbejdsmiljø, hvis de føler sig efterladt og er i tvivl om alting, hver gang de møder på arbejde.
  • Ledelsessvigt: En ledelse bærer på et stort ansvar. De skal både sørge for at virksomheden kører, at eventuelle kunder er tilfredse, men ikke mindst, at de ansatte føler sig trygge, informerede, vejledte og inddraget. Hvis en ledelse ikke lever op til dette ansvar, vil der ret hurtigt opstå et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er derfor, at der ofte er et krav om lederuddannelse – det er ikke nemt.

God mental sundhed gavner samfundet økonomisk

Studier viser, at bedre mental sundhed får mennesker til at færdiggøre uddannelser, arbejde mere produktivt, og dermed styrke samfundets økonomi – social kapital giver altså økonomisk kapital.

Et studie fra SDU viser hvad samfundet konkret kan spare ved, at flere danskere opnår mental sundhed. Studiet viser, at en sund psyke hos mennesker mindsker produktionstab markant.

Det hænger sammen med, at der med mental sundhed er færre sygedage, og derfor kan arbejdspladserne producerer mere, og det giver store besparelser for samfundet.

I undersøgelsen opdelte man de deltagende i kategorierne dårlig, moderat og god mental sundhed. Beregningerne viste, at for hver dansker der havde moderat mental sundhed i 2019, var en besparelse på 9-12.000 kr i tabt produktion året efter, når man sammenligner med produktionstabet for danskere med dårlig mental sundhed. Dette tal var endnu højere for dem med god mental sundhed. Her lå besparelsen på 13-17.000 kr.

Læs meget mere om detaljerne for det spændende studie her.

 

Klinik kan hjælpe dig til et bedre psykisk arbejdsmiljø

Det er ikke nødvendigvis en simpel sag at opnå et godt psykisk arbejdsmiljø. Konflikter opstår, og man skal have den rette viden og mestrer nogle metoder for at håndtere dem bedst. Mistrivsel kan og vil komme i vejen for de kerneopgaver arbejdspladsen står for. Men med de rette ressourcer er det med sikkerhed muligt, at skabe en sund kultur på en arbejdsplads.

Hos Klinik har vi den viden der er brug for, for at hjælpe arbejdspladser med at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Vi kan lægge en god strategi for jer, rådgive ledelsen i konflikthåndtering og være de neutrale øjne som en arbejdsplads ofte har brug for, for at komme videre.

Hvis din arbejdsplads viser tegn på et usundt psykisk arbejdsmiljø, eller du blot vil sikre dig, at alt er som det skal være, kan Klinik hjælpe dig med at gennemgå din arbejdsplads forhold med en arbejdspladsvurdering.

Vi har hjulpet mange virksomheder med at opdage stress og fysiske gener fx ved hjælp af vores sundhedstjek og arbejdspladsvurdering. Skal vi også hjælpe din? Udfyld formularen her og find ud af hvilke muligheder jeres virksomheder har.

1 Step 1
Få et tilbud på et
Sundhedstjek til dine medarbejdere
reCaptcha v3
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right