13 sep Arbejdsmiljøloven: Reglerne der skal sikre et sundt arbejdsmiljø
Det er vigtigt med et sundt arbejdsmiljø, for at passe på sig selv og sine ansatte. Derfor er der lavet detaljeret lovgivning om arbejdsmiljø. Men hvem har hvilket ansvar, hvad dækker arbejdsmiljø over, og hvad står der i loven?
Af: Simon Lübecker · senest opdateret 13. september 2023
Hvad er arbejdsmiljøloven?
Arbejdsmiljøloven skal forhindre sygdomme som stress og andre overanstrengelser på kroppen. Det er en rammelov, der indeholder helt generelle og mere specifikke regler for et arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Den har altså til formål at beskytte de ansatte med krav om et sundt arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold.
Nogle af dine ansattes rettigheder afhænger af, om de er omfattet af en overenskomst. Men andre rettigheder er omfattet af arbejdsmiljøloven, og gælder derfor for alle. Èn af dem er for eksempel hvile- og arbejdstider.
Ansvar – Hvem har hvilke pligter i opretholdelsen af arbejdsmiljøloven?
Når det kommer til opretholdelsen af arbejdsmiljøloven, hvem står så til ansvar for hvilke arbejdsmiljøområder?
Der er 4 parter i ansvaret for opretholdelsen af arbejdsmiljøloven:
Arbejdstilsynet
Det er arbejdstilsynets opgave at sikre, at alle andre overholder arbejdsmiljøloven. Det er altså den offentlige myndighed der skal passe på arbejdere i Danmark. Arbejdstilsynet har med fokus på sundt arbejdsmiljø udarbejdet 36 vejledninger til arbejdspladser indenfor samme antal forskellige hovedbrancher. Vejledningerne bygger på arbejdsmiljøloven, og er en god vejledning for virksomhederne i, hvordan de skal sikre sig mod ulykker og konflikter. Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der er sket overtrædelser af arbejdsmiljøloven, er det deres pligt og ansvar at udmåle en straf.
Den ansatte
Den ansatte har også et ansvar for, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt. De ansatte skal være deltagende i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, og så skal de sørge for, at sikkerheden er i orden inden for deres eget ansvars- og arbejdsområde. Den ansatte skal altså hjælpe sin arbejdsgiver med at overholde loven. Det betyder for eksempel at de skal sige det videre, hvis de opdager fejl og mangler, der kan forringe sundheden. Og så skal de selvfølgelig følge retningslinjerne.
Arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren skal sikre arbejdsforholdene løbende, så de er sikre og sunde, så der ikke opstår arbejdsulykker. Arbejdsgiveren skal også sørge for at der bliver ført tilsyn, oplyse ansatte om eventuelle risici ved det arbejde de skal udføre, og desuden skaffe tilstrækkelig oplæring og instruktion til de ansatte.
Arbejdslederen
Arbejdslederen skal både lede og føre tilsyn. Samtidig skal den også lede samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Hvis arbejdslederen opdager fejl og mangler der kan medføre fare, er det dennes ansvar at komme det til livs.
Hvad indebærer arbejdsmiljøet?
Arbejdsmiljøloven omfatter både fysisk- og psykisk arbejdsmiljø. Det vil sige, at den både skal træde i kraft ved for eksempel mobning, sexchikane eller andre konflikter, men også for regler for tunge løft, lovmæssige helbredstjek eller dårligt indeklima.
Se også: Hvad er fysisk arbejdsmiljø? Forstå de fysiske forhold i arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøloven
Arbejdsmiljøloven er lang og detaljeret, og beskriver alt hvad der skal til for at sikre et sundt arbejdsmiljø.
Den dækker både over antal arbejdstimer, håndtering af farlige stoffer og materialer, ungarbejdere, klageadgang, tekniske hjælpemidler og straf for overtrædelse.
Arbejdsmiljøloven er altså med sin slaviske opbygning en bekendtgørelse, der skal sørge for at alle arbejdere i Danmark ikke lider unødig overlast af at gå på arbejde.
Hvis du er interesseret i et bestemt område i arbejdsmiljøloven, kan du læse og søge i arbejdsmiljøloven her.
Klinik kan hjælpe dig til et bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø
Det er ikke nødvendigvis en simpel sag at opnå et sundt arbejdsmiljø. Konflikter opstår, og man skal have den rette viden og mestrer nogle metoder for at håndtere dem bedst. Mistrivsel og dårlige faciliteter kan og vil komme i vejen for de kerneopgaver arbejdspladsen står for. Men med de rette ressourcer er det med sikkerhed muligt at skabe en sund kultur på en arbejdsplads.
Hos Klinik har vi den viden der er brug for, for at hjælpe arbejdspladser med at styrke arbejdsmiljøet. Vi kan lægge en god strategi for at rådgive ledelsen og være de neutrale øjne, som en arbejdsplads ofte har brug for, for at komme videre i målet om et bedre arbejdsmiljø.
Hvis din arbejdsplads viser tegn på et usundt psykisk- eller fysisk arbejdsmiljø, eller hvis du blot vil sikre dig at alt er som det skal være, kan Klinik hjælpe dig med at gennemgå din arbejdsplads forhold med en arbejdspladsvurdering.
Har du spørgsmål til sundheden i din virksomhed?
Mangler du sparring i forhold til hvad du kan gøre omkring sundheden og arbejdsmiljøet for dine medarbejdere i et konkret tilfælde? Så kan du få fyldestgørende rådgivning omkring forbedringspunkter for din virksomhed med en sundhedsordning fra Klinik.
Kontakt os nu på telefon 61717493 eller skriv en e-mail på simon@klinik.dk
Vi glæder os til at hjælpe netop din virksomhed.
Se referencerne: Disse virksomheder har vi allerede hjulpet
Jeg vil gerne kontaktes for at høre mere
om en Massage- eller en Sundhedsordning
Relaterede indlæg:
-
10 grunde til at skabe et mere ergonomisk arbejdsmiljø?
Et godt ergonomisk arbejdsmiljø er fundamentalt for en virksomheds succes. Derfor er det ...
-
7 effektive metoder til stresshåndtering på arbejdspladsen
Lær effektive metoder til stresshåndtering på arbejdspladsen og skab et sundt og stressfri...
-
7 ideer til bedre trivsel på arbejdspladsen
Få gode ideer til at forbedre trivslen og effektiviteten på arbejdspladsen. Vi hjælper vi...