11 apr Tennisalbue – Symptomer, behandling og øvelser
Har du smerter eller gør det ondt i albuen? Så har du måske en tennisalbue. Bliv klogere på symptomer på en tennisalbue, og hvad du selv kan gøre for at afhjælpe smerter og ondt i albuen. I videoen fortæller osteopat og fysioterapeut, Eivind Møller, om hvad en tennisalbue er, hvordan du tester dig selv for tennisalbue, og hvilken type behandling du bør vælge.
Hvad er en tennisalbue?
En tennisalbue (epicondylitis lateralis humeri) er en overbelastningsskade i senevævet omkring albuen. På trods af navnet, skyldes skaden sjældent tennis – faktisk ses den oftest hos personer, der gentager samme bevægelser med underarmen i hverdagen: fx håndværkere og kontoransatte
Typiske årsager til en tennisalbue
Tennisalbue opstår som regel ved:
- Gentagne ensformige bevægelser (fx at bruge en skruetrækker eller mus)
- Dårlig arbejdsstilling
- Pludselig kraftanvendelse uden opvarmning. Idræt som tennis, badminton eller vægtløftning
Det er især overbelastning af hånd- og fingerstrækkemusklerne, der skaber irritation i senehæftet på ydersiden af albuen.
Symptomer på tennisalbue
De typiske symptomer på tennisalbue er følgende:
- Smerter i underarm og muskulatur (evt. ved løft)
- Smerter i albueleddet
- Ømhed i albuen
- Begrænsning i bevægelighed omkring håndled og albueled
- Tyngde og ømhed omrking nakke og skulder
Smerterne kommer ofte til udtryk ved nedsat grebsstyrke, løft af fx en kaffekop, håndtryk samt brug af mus og tastatur
Behandling af tennisalbue
Behandlingen afhænger af, hvor længe du har haft symptomer, og hvor smerteplaget du er.
Aflastning og ergonomi
Det første skridt er at identificere og aflaste den aktivitet, der forårsager overbelastning.
- Brug ergonomiske hjælpemidler. (mus, tastatur, arbejdsstilling)
- Undgå tunge løft og gentagne bevægelser.
Smertelindring
- Is på albuen i 10-15 min af gangen
- Smertestillende medicin (fx Ibuprofen – altid i samråd med læge)
Øvelser til tennisalbue
Specifik træning er vigtigt for at styrke underarmens muskler og senevæv. Vi anbefaler følgende øvelser (se video længere nede):
- 1. øvelse: Den første øvelse er en fleksibilitetsøvelse af den eventuelle begrænsning, du kan have, i din bevægelighed omkring dit håndled og albueled.
- 2. øvelse: Den anden øvelse er en udstrækningsøvelse, som er rigtig god til at lindre spændinger og smerter omkring muskulaturen og senerne.
- 3. øvelse: Den tredje øvelse for tennisalbue viser hvorledes du kan træne muskulaturen stærkere, så du minimere fremtidig overbelastninger. Selvmassage er også et godt supplement til både profesionel behandling og øvelser for tennisalbue.
Se vores video med de bedste øvelser til tennisalbue længere nede.
Fysioterapi og manuel behandling
En fysioterapeut kan hjælpe med:
- Tværmassage.
- Mobilisering af albue og skulder.
Albuerem (tennisalbue-bind)
Et støttebind kan aflaste senetilhæftningen og mindske smerter under aktivitet.
Blokade med binyrebakhormon
I nogle tilfælde, hvor smerterne er langvarige og ikke reagerer tilstrækkeligt på anden behandling, kan en injektion med binyrebarkhormon (kortikosteroid) være en mulighed.
Blokaden sprøjtes direkte ind i området omkring senetilhæftningen og virker typisk hurtigt smertelindrende ved at dæmpe inflammation. Behandlingen bør altid vurderes nøje af en læge, da gentagne indsprøjtninger kan svække vævet og øge risikoen for tilbagefald.
Tre tennisalbue-øvelser
I videoen nedenfor viser chefbehandler, Eivind Møller, hvilke øvelser, der er gode for en tennisalbue, golfalbue eller musearm.
Han viser 3 typer tennisalbue-øvelser; en fleksibilitetsøvelse, udstrækningsøvelse og en træningsøvelse.
1. øvelse: Den første øvelse er en fleksibilitetsøvelse af den eventuelle begrænsning, du kan have, i din bevægelighed omkring dit håndled og albueled.
2. øvelse: Den anden øvelse er en udstrækningsøvelse, som er rigtig god til at lindre spændinger og smerter omkring muskulaturen og senerne.
3. øvelse: Den tredje øvelse for tennisalbue viser hvorledes du kan træne muskulaturen stærkere, så du minimere fremtidig overbelastninger. Selvmassage er også et godt supplement til både profesionel behandling og øvelser for tennisalbue.
Prognose – Hvor lang tid varer en tennisalbue?
De fleste oplever bedring inden for 6-12 uger ved den rette behandling. I nogle tilfælde kan en tennisalbue dog vare i flere måneder.
Nøglen til bedring er tålmodighed, korrekt aflastning og gradvis optræning.
Hvornår skal du søge professionel hjælp?
Kontakt en fysioterapeut eller læge, hvis:
- Smerterne ikke mindskes efter 2-3 uger
- Du har nedsat funktion i hånden eller armen
- Du oplever hævelse, rødme eller natlige smerter
Behandling af tennisalbue hos Klinik – en tværfaglig og målrettet tilgang
Hos Klinik tager vi altid udgangspunkt i helheden – og i dig. Vores tilgang til behandling af tennisalbue handler ikke kun om at lindre symptomerne, men om at finde og behandle selve årsagen til dine smerter. Det er netop dét, der gør vores metode effektiv og vedvarende.
Vores erfarne behandlere arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder som fysioterapi, osteopati, massage og Hvad er en tennisalbue?. Vi konfererer dagligt om klientforløb, og vi ved, at vi skaber de bedste resultater, når vi løfter i flok. Derfor ser vi ofte gode resultater – også i de tilfælde, hvor andre har opgivet.
Behandlingen kan blandt andet bestå af manuelle teknikker som mobilisering, manipulation og specifikke øvelser, der tilpasses netop dine behov. Øvelserne fokuserer ofte på både albue og skulder, da stabilitet i skulderen kan spille en vigtig rolle i aflastning af albuen. Derudover kan vi supplere med akupunktur og laser, som kan lindre smerte og fremme heling i vævet.
Vi ved, at nogle tennisalbuer kræver et tværfagligt behandlingsforløb – og det er præcis det, vi tilbyder.
Læs mere om, hvordan vi sammensætter et tværfagligt forløb her.
Find den rette behandler til din tennisalbue
Brug vores online skadeformular, så matcher vi dig med den helt rigtige behandler. Ud fra dine svar og beskrivelse henviser vi dig til en ekspert i tennisalbue. Vi samarbejder med kompetente osteopater, fysioterapeuter og massører i København og omegn.
Relaterede problemer
- Golfalbue (medialsiden)
- Musearm / overbelastning i underarm
- Håndledssmerter